2.2.13

Two days away from school

"Sometimes, I wonder what it is that you’re doing. And I wish that I could be there, doing it too." - Winnie the Pooh
Så blev det endelig weekend. Jeg har lige spist morgenmad, og er nu kravlet under dynen igen. Jeg sidder her og hører Fluen på væggen, med Ufo Yepha. Jeg er ikke en rap-type, men denne rap/sang er virkelig tankevækkende. Idag skal jeg til familiefrokost, og i aften står den på MGP-hygge med lillesøster. Måske lidt barnligt stadig at se børne-MGP, men jeg syntes nu at det er ret hyggeligt at sidde og lytte til søde kærligheds-sange, og stemme på hvem man bedst kan lide. I morgen tager jeg en tur til Fyn sammen med mine forældre. Vi skal til et orienterings-møde på den efterskole jeg skal gå på, når jeg stopper i folkeskolen. Jeg er utrolig nervøs, men også spændt på at komme der over og se stedet. Men alt det kan I høre mere om i morgen.

Som I kan se på billedet ovenover, har jeg endelig fået lavet invitationerne til min konfirmation. De blev sendt ud i Torsdags, og jeg ved da allerede nu at en af mine bedste veninder kommer - så skal det nok blive hyggeligt! Jeg skal snart ud og kigge på tøj til den store dag, og det er noget jeg virkelig ikke glæder mig til. For hvad hvis jeg ikke kan finde noget der passer mig, eller som lige er min stil? Jeg må nok hellere sætte Jayme Dee's sang Rules på endnu engang, så jeg kan falde tilbage til mit rolige sind igen.

Er I også glade for at det endelig er weekend? Skal I lavet noget fedt her i disse skole-frie dage?

Knus Nikoline

Ingen kommentarer:

Send en kommentar