10.11.12

I like these cold, colorful days..

Hej med jer

Jeg beklager meget at jeg ikke har været så aktiv i denne uge, men jeg har haft utroligt travlt med skole, lektier, aktiviteter osv..
I går tog jeg i sommerhus med familien, og skal bare bruge weekenden på at slappe totalt af. Godt nok får vi gæster, og en del lektier skal laves. Men bare det at sidde med brændeovnen tændt, musik og en dejlig varm trøje, er det bedste når man skal stresse helt af, efter en hård uge.

Vinter er seriøst noget af det bedste jeg ved. Når det er koldt, og man går en dejlig tur i kulden, eller sidder indenfor under dynen med en varm kop te. Sommer er selvfølgelig også dejligt, med varme, sol og is. Men jeg er nok bare personligt mere et vinter-menneske, og går 100% ind for vinterhygge. Det bedste er jo også, at der ikke er særlig langt tid til jul! Så skal der spises masser af pebernødder, købes gaver og ses julekalender med familien :)
Noget helt andet ved vinteren/efteråret er også, at man kan tage de flotteste billeder, med de farver der er i luften lige nu. At tage billeder om efteråret, går man aldrig galt i byen med ;) Derfor skal I da heller ikke snydes for en lille billedserie fra mit sommerhus:

Håber at I har en dejlig weekend.
Knus Nikoline
Efterårets smukke farver
Brændeovnen tændt, og en sød person ved sin side, er det bedste.
Varme solskinsdage og grill-aftener udenfor, bliver der nok ikke mere af i år.
På med skoene og en tur gennem skoven, så bliver man dejlig frisk.

Blæst har der været en del af i år allerede, og det kunne også ses da vi kom op til sommerhuset.
Gyngerne står stille hen, kun skubbet en smule af vinden.
Var i går sammen med en masse søde piger fra klassen. Total pige-hygge, med kage og te. Dejlig måde at slutte en hård skoleuge af på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar